Kort efter at den nye coronavirus begyndte at sprede sig, beordrede den danske regering en nedlukning. Et par måneder senere kunne store dele af samfundet åbne igen takket være massetest, og det skandinaviske kongerige var også blandt de første lande, der ophævede alle restriktioner.
Den hurtige reaktion på virussen blev muliggjort af den danske nationale mikrobiologidatabase (MiBa).
Rapporterings- og overvågningsinfrastrukturen var allerede på plads, så det var nemt at bygge en coronaløsning”, siger Marianne Voldstedlund, sektionsleder på Statens Serum Institut (SSI), som ejer databasen.
Hun fik selskab af Peter Steenberg og Ulrika Granroth fra Autonik AB på Mylabs jubilæumsseminar i Tampere i september 2022 for at fortælle historien om MiBa.
Steenberg er kreativ direktør og Granroth operativ chef i den svensk-danske LIS-leverandør Autonik, som har været en del af Mylab Group siden 2021. Autonik leverede et af de databasesystemer til laboratorierapporter, wwSync, som MiBa er bygget på.
Fra regionalt projekt til national database
Det, der i dag er kendt som MiBa, startede oprindeligt som et projekt i Region Hovedstaden i 2006. I 2008 tog SSI databasen i brug, og to år senere var den klar til national udrulning.
Selv om ideen om én mikrobiologisk database for hele Danmark med Voldstedlunds ord er “enhver epidemiologs våde drøm”, blev den mødt med en vis skepsis fra laboratorier og andre parter, der var bange for, at regeringen ville tage magten over deres data eller presse standardisering ned over hovedet på dem.
Ikke desto mindre var der også visionære kræfter. Og så fortsatte projektet.
Alle rapporter med et enkelt klik
Den nationale database blev opbygget med to formål for øje: At give landsdækkende adgang til alle rapporter og at indsamle data til national overvågning.
Den blev først bredt kendt blandt sundhedspersonale i Danmark, da den såkaldte MiBa-knap blev introduceret. Pludselig var alle laboratoriernes rapporter for en patient kun et klik væk. Det viste sig at være en succes, og hospitalerne begyndte at integrere MiBa i deres EPJ-systemer.
Antallet af webforespørgsler viser en stigning i forbindelse med integrationen af MiBa-tjenester i regionale EPJ-systemer, forklarede Steenberg og bemærkede, at der var et klart behov for at dele information.
For at information kan deles, skal den være ensartet, men i Danmark fandtes der ikke noget nationalt klassifikationssystem.
Lokalt udviklede klassifikationer skulle kombineres til en “Central Dynamic Mapping” med nationale og internationale klassifikationer. Som navnet antyder, er central dynamisk mapning, ja, dynamisk, hvilket i praksis betyder to parallelle databaser: en med lokale koder (kilderapporter) og en med centrale koder.
Realtidsinfo kontrollerer hospitalsinfektioner
Fordelen ved en national, standardiseret og opdateret database blev understreget med indførelsen af de såkaldte MiBAlerts. En ung mikrobiolog, der var frustreret over spredningen af resistente bakterier på de danske hospitaler, fik en idé: Kunne MiBa bruges i realtid til at stoppe infektioner i at sprede sig?
MiBAlert’en kom og informerede øjeblikkeligt sundhedspersonalet om at isolere patienter, som man vidste bar på antibiotikaresistente bakterier. Alarmen indeholder også et link til databasen med mere information om baggrunden for alarmen, så lægerne kan håndtere hvert enkelt tilfælde optimalt.
Denne funktion blev afprøvet første gang i 2015, da Region Hovedstaden var ramt af et VRE-udbrud. MiBa viste sit værd ved at hjælpe med at kontrollere det, og alarmen er nu ved at blive rullet ud til resten af landet.
Nøglerolle i Danmarks Covid-beredskab
Da Covid-19 ramte Danmarks kyster i februar 2020 og hurtigt begyndte at sprede sig, havde landet et forspring takket være MiBa.
MiBa spillede en væsentlig rolle i Danmarks respons. De grundlæggende funktioner var på plads, før pandemien ramte, og borgerne var fortrolige med den digitale løsning – sundhed.dk – hvor alle deres sundhedsoplysninger kan findes, siger Voldstedlund.
I foråret 2020, da landet begyndte at masseteste sin befolkning for at holde samfundet i gang, var det teknisk set “ret enkelt”, tilføjede hun. Test, rapporter og vaccinationsbooking var alle samlet ét sted og interagerede problemfrit.
Voldstedlund understregede vigtigheden af data i realtid. Statistikker tæt på realtid blev leveret til de centrale myndigheder, så de kunne træffe beslutninger i tide. “Borgerne kunne se de samme data på offentlige dashboards, som ministrene refererede til på tv. Folk kunne så at sige forestille sig deres egne tests i de daglige tal, hvilket modvirkede falske nyheder.” Forskerne vænnede sig også til at have adgang til statistikker i realtid, hvilket nu er blevet en ny standard.
Da massetestningen var på sit højeste, blev 10 % af den danske befolkning testet hver dag. 150.000 PCR-tests og en halv million antigen-testresultater – negative og positive – blev føjet til den nationale mikrobiologidatabase hver eneste dag. Selvom testene blev tilbudt stort set hvor som helst, blev alle resultater øjeblikkeligt rapporteret til databasen.
Vi var nødt til at lave enkle løsninger til rapportering af testresultater på skoler for eksempel. Her blev data indført manuelt i systemet uden problemer, siger Ulrika Granroth fra Autonik og tilføjer: “MiBa er ekstremt robust, så vi var i stand til at skalere det op uden at ødelægge det.”
Den danske mikrobiologidatabase er kommet med i porteføljen af statslige systemer, der betragtes som kritiske infrastrukturkomponenter på linje med vand, varme og kommunikation.
“Mist ikke dynamikken”
Den danske mikrobiologidatabase startede som et græsrodsprojekt, som ingen ville betale for. Nu er den berømt for sin effektive brug af overvågningsdata til at forebygge sygdomsudbrud og har naturligvis vakt interesse fra mange sider.
Kan modellen kopieres andre steder? Kunne Danmarks nationale database udvides til Norden? Europa? Verden?
Ja, svarede Voldstedlund og tøvede. Men du skal passe på ikke at miste dynamikken. Det kan nemt blive for tungt. Vi har brug for standarder, men også frihed. Det er ikke one size fits all.
MiBa startede uden statslig indblanding eller styregrupper.
Vi manglede finansiering, men vi havde friheden til bare at gøre vores ting, forklarede Voldstedlund efter seminaret i Tampere.
I årevis kæmpede hun for at få finansiering. Så ramte pandemien.
Pludselig fik jeg alle de penge, jeg ville have, men vi havde ikke tid til at bruge dem. Det tager 4-5 år at uddanne nogen til dette krydsfelt mellem medicin og IT.
Nu deltager Voldstedlund i to store programmer på EU-niveau. Hun synes, at alle diskussionerne frem og tilbage er tidskrævende, men der er ingen anden vej at gå, som hun ser det. “Vi er nødt til at tale sammen og lære af hinanden.”
Læs mere om Mylabs jubilæumsseminar, og hvordan Mylab i løbet af sine 35 år har udviklet sig fra en lille start-up i Tampere, Finland, til den førende ekspert inden for informationssystemer til kliniske laboratorier og diagnostik i de nordiske lande.